HYDRATE præsenterer den nyeste rytter hos Riwal Cycling Team i 2022

HYDRATE præsenterer den nyeste rytter hos Riwal Cycling Team i 2022

HYDRATE er stolte af at kunne præsentere den seneste Riwal transfer nyhed 2022. Riwal Cycling Team henter en af de rutinerede kræfter på den danske cykelscene, da Mathias Bregnhøj skifter til Riwal Cycling Team i 2022.

Riwal Cycling Team udvider den danske kerne på holdet i 2022, da 25-årige Mathias Bregnhøj bliver en del af holdet. Mathias Bregnhøj kommer til Riwal Cycling Team efter fem år på BHS – PL Beton Bornholm, og han ser frem til at prøve sig af i et større setup.

“Jeg glæder mig rigtigt meget til at komme til Riwal Cycling Team og til at prøve noget nyt. Det har selvfølgelig været et hold, jeg har holdt øje med længe, og jeg synes Riwal Cycling Team har beholdt mange gode træk fra et professionelt setup,” siger Mathias Bregnhøj, der særligt under PostNord Danmark Rundt fik et ekstra godt øje til Riwal Cycling Team.

“Da jeg så måden, holdet kørte Vejle-etapen til PostNord Danmark Rundt på, blev jeg bare 100 % sikker, –  Sådan vil jeg også være med til at køre. Riwal Cycling Team kører på den professionelle måde, hvor hele holdet arbejder sammen om at vinde, og så må det briste eller bære,” forklarer Mathias Bregnhøj, som håber, at den kørerstil også kan hæve hans niveau i 2022.

"Jeg vil udvikle mig yderligere, og jeg vil både bidrage til holdet og forhåbentlig også med nogle resultater selv. Særligt i år har jeg virkelig følt mig som en stabil rytter, og jeg håber at lægge endnu et niveau ovenpå. Jeg er helt sikker på, at Riwal Cycling Team’s kørerstil kan gøre det, og om det så giver et resultat til en holdkammerat eller til mig selv er underordnet, bare vi får resultatet med hjem,” siger han.

Ledende sportsdirektør på Riwal Cycling Team i 2022, Sebastian Andersen, ser også frem til at Mathias Bregnhøj bygger videre på sit niveau.

Mathias er utroligt stabil, og han bliver virkelig god at få ind på holdet. Jeg tror, at det kan blive godt for ham at prøve nye udfordringer af, så han også kommer videre i sin udvikling. Han har kørt godt de seneste år, og han viste i Tour of Norway, at han har styrken til at være med helt fremme,” siger Sebastian Andersen, der tror på at Mathias’ tilgang til sporten også kan gavne hans holdkammerater.

“Han bliver en god vejleder for de unge ryttere på holdet. Han bringer noget erfaring ind, og han kommer til at give de unge ryttere masser af vejledning og hjælpe dem til at være professionelle i deres tilgang til sporten. Og så bliver han også en fantastisk support til Lucas i bakkerne,” siger Sebastian Andersen.

Hos HYDRATE er vi super glade for at høre, at Mathias Bregnhøj, ud over karrieren som cykelrytter, er i gang med en prof.bachelor i Ernæring & Sundhed - Så mon ikke vi kan forvente nogle små ernærings tips og tricks fra Mathias i den nye sæson.

Riwal Cycling Team har allerede offentliggjort Lucas Eriksson, Elmar Reinders og Morten Nørtoft til 2022-holdet.

HYDRATE er sponsor af Riwal Cycling Team og hjælper rytterne med at holde sig hydreret før og efter løb for at optimere performance. Vi glæder os til, at Mathias bliver en del af vores HYDRATE univers, så han kan være et skridt foran og performe sit bedste. Du skal selvfølgelig ikke snydes, og derfor får du 20% på alle produkter ved brug af koden "RIWAL20" ved checkout. Læs mere om HYDRATE her.

Læs mere nyt fra Riwal cykelholdet her